Dog parkour

Dog Parkour – En sjov og spændende træningsform for dig og din hund

Dog Parkour er en sjov og udfordrende træningsform, der styrker samarbejdet mellem dig og din hund. Træningen aktiverer og stimulerer hunden både mentalt og fysisk, samtidig med at den øger hundens koncentrationsevne og styrker dens stabiliseringsmuskulatur. Dette giver en velstimuleret og fysisk sund hund, der er bedre rustet til hverdagens udfordringer.

Hvad indebærer Dog Parkour?

Vi træner hundene i forskellige øvelser og miljøer, hvor de skal balancere, gå igennem og under forhindringer. I lærer at være kreative og bruge omgivelserne aktivt i træningen. Gennem træningen vil din hund opleve:

  • Optimering af kropskontrol og -bevidsthed
  • Forbedret balance gennem aktivering af stabiliseringsmuskler
  • Opbygning af selvtillid og mod
  • Styrkelse af bånd og tillid mellem hund og ejer
  • Skadesforebyggelse

Begynderhold – Alle kan være med!

Begynderholdet er åbent for alle hunde og ejere, uanset niveau. Vi har særligt fokus på sikkerhed og grundlæggende håndtering, så du og din hund får en tryg og god start på Dog Parkour. Når I har gennemført begynderholdet, kan I fortsætte på Dog Parkour – niveau 2, hvor I vil blive introduceret til nye og spændende udfordringer, herunder træning i højere forhindringer.

Sikkerhed frem for alt!

Sikkerhed er vores førsteprioritet! Derfor starter hver træningsgang med en grundig opvarmning. Vi arbejder også med håndtering, så du lærer at støtte din hund, hjælpe den ned fra forhindringer og sikre dens balance.

Er min hund egnet til Dog Parkour?

Dog Parkour er en skadeforebyggende træningsform, men den er ikke egnet til hunde med kendte skader i led og/eller muskler eller til drægtige tæver. Er du i tvivl, om din hund kan deltage, er du altid velkommen til at sende en mail.

Praktiske oplysninger

  • Pris: 995 kr
  • Varighed: 6-8 træningsgange á 1 time
  • Holdstørrelse: 3-6 hunde

Husk at medbringe til første træningsgang:

  • Forsikringspapirer (Udvidet hundeforsikring, der dækker hundetræning)

Kom og oplev glæden ved Dog Parkour – en sjov og givende træningsform, der styrker både krop og sind hos din hund!