Frivillig håndtering

Lær din hund på en “Force Free” metode at blive håndteret.

Alle hunde skal håndteres gennem deres levetid, på forskellig vis.
Ved at indlære start signal samt træne de forskellige ting op, på en positiv måde, giver vi hunden en stemme og valgmulighed for at fortælle når de er klar.
Det giver hunden en bedre oplevelse, hvor vi undgår at holde hunden fast og overskride hundens grænser.

Ønsker du at træne håndtering op, hvor du får undervisning og individuel vejledning af uddannet hundeinstruktør, er holdet lige for dig.
Du kan også deltage, selvom du har brugt online træning andet sted. Det kan være du er gået i stå, og har brug for vejledning, eller har problemer med f.eks. klo klip, og har brug for andre øjne.

Træningen bruges til at forebygge hunden får dårlige oplevelser i forbindelse med håndtering, samtidig kan vi også bruge træningen til at ændre hundens opfattelse af håndtering, hvis den tidligere har haft uheldige episoder, der gør der er ting den ikke bryder sig om.

Vi starter kurset med teori.
Jeg vil give et kort oplæg til hvorfor jeg anbefaler at hundens negle bør files og ikke klippes – med udgangspunkt i nyeste forskning.
Samt hvilken træningsmetode vi bruger.
Derefter starter vi træningen.

Inden kurset har du i forvejen udvalgt og tænkt over hvad du ønsker at træne med din hund.

Det kan være:
Filning af negle
Børstning af pelsen
Give din hund sele på
Børste tænder
Dryppe ører
Få mundkurv på

Pakke liste:
Tæppe til hunden
Klud/vaskeklud eller lignende
Din/dine udvalgte remedier (Børste, neglefil, ekstra sele, øredråber, øjendråber, andet).

Husk også:
Vand til hunden
Pølleposer
Små lækre godbidder (så hunden ikke, for hurtigt, bliver mæt)

Træningen foregår over 4 træningsgange, hver træningsgang varer 60 min.
Derudover er der sat tid af til i kan booke mig til hjælp til at file hundens klør, sidst på/i forbindelse timen.
Hvis det er muligt besøger vi også en “klinik” en af træningsgangene, hvor vi vil træne miljøtræning og øver håndtering i et nyt miljø, som ligner dyrlægens.
For at få mest muligt ud af kurset, skal du være indstillet på at træne mellem træningsgangene.

Vil du med på holdet:


Pris for 4 træningsgange 650.
Tilkøb af neglefilning 50 kr. pr. gang, ikke muligt første træningsgang (kan bestilles fra gang til gang).

Der oprettes hold ved minimum 2 tilmeldinger.