Træning for hvalpe af alle racer i alderen 8 uger til 5 mdr.
Holdet er for dig, som har fået en lille ny hvalp. Om du er helt ny i hundeverdenen eller om du har trænet hund i mange år, har ingen betydning.
Vi skal arbejde med ro og tryghed hos hvalpen. Træne forskellige kontakt- og håndterings øvelser. Men vigtigst af alt, skal vi skabe den gode relation mellem dig og din hund. Alt dette tilsammen danner grundlaget for gensidig respekt og giver et solidt fundament for jeres fremtidige samarbejde.
Vi vil yderligere lægge vægt på at træne gå pænt i snor og indkald af hunden.
Vi træner ved brug af positiv forstærkning, dvs. vi forstærker ønsket adfærd og ignorere uønsket adfærd.
– Hunde gør hvad der kan betale sig for dem!
Hver træningsgang vil der være fri leg – for at sikre god socialisering.
Holdet er på mellem 6-8 træningsgange.
Der vil være maks 6 hvalpe på holdet – så der er god tid til den enkelte hvalp og ejer.
Øvelserne fra dette hold, arbejder vi videre med på Hvalpe – Niveau 2 holdet.
Tilmeld ved at send en mail til:
kontakt@hundeterapifyn.dk